|
|
Min baggrund
Mit navn er Freja Nia Tved. Freja har jeg i år 2000 valgt for mig selv ikke via numerolog, men fordi jeg blev glad, når jeg sagde det. Tved har jeg fået fra min mors familie, og det er et gammelt dansk ord for lysning. Min morfars familie boede i en lysning i Rold Skov, den findes stadig. Da min morfars familie flyttede til Århus, kom der ofte breve med navnet: Til Brødrene Tveden. Min oldefar valgte derfor at tage navnet Tved. Jeg har valgt at få min mors ungpigenavn. Derfor hedder mit firma Lysningen (Tveden). Her i 2007 fik jeg navnet Nia. Det kom bare til mig, samt en følelser af at få en hilsen fra en jeg kender fra tidligere liv. Jeg vil gerne kaldes Nia Jeg er født den 24. maj 1953 på Amager. Mit hjem var præget af den danske filosof Martinus' lære. I det lange løb gav det mig ikke, det jeg søgte. Da jeg var 12 år, søgte jeg selv Kristendommen. I 4 år gik jeg i søndagsskole, men det tilfredsstillede mig heller ikke. Derefter søgte jeg i den alternative verden efter det, der matchede det jeg følte inden i, og som jeg kunne tro på. Som følge heraf har jeg været vidt omkring og samlet lidt her og lidt der. Jeg har altid talt med mine guider som det naturligste i verden, men jeg troede, det var min fantasi. Jeg fik ofte at vide, at jeg havde en livlig fantasi, og ingen troede dengang på, at man bare sådan kunne tale med dem på den anden side. Det har taget mange år at oparbejde tilliden til, at det jeg 'hører eller fornemmer' er sandt. Jeg er nået til et sted, hvor min indre viden har fået ord i den ydre verden. Jeg ved nu, hvad jeg tror på, og hvad jeg kan. I min glæde over at modtage al den kærlighed og viden fra guider og afdøde, kan jeg endelige heale mig selv og fylde mine huller ud med guidernes kærlighed. Min udvikling fortsætter, og jeg er kommet videre ved hjælp af de nye metoder, der kommet for at hjælpe os videre.
Senest opdateret: 22. november 2010 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||